Erfaren tjener søges til hyggeligt Brasserie i hjertet af Århus
Vi søger lige nu en fuldtidstjener til 37 timer i ugen, dette kan variere i travle perioder, til at indgå i vores ansvarsteam og være en del af den daglige drift. Du vil indgå i et team af 6 deltidstjenere, samt 2 andre fuldtidstjenere som bliver dine primære samarbejdspartnere, en køkkenchef som også er ejeren af restauranten samt et dygtigt køkkenteam med både faglærte kokke og elever.
Dine primære arbejdsopgaver lyder ikke overraskende som følgende:
- Daglig klargøring til a la carte-restaurant, selskaber, møder & events
- Åbning/lukning af restauranterne
- Kasseregnskab
- Betjening af gæsterne i a la carte-restaurant og ved selskaber, møder & events
- Ansvarlig for egne områder
Men derudover har du en stor opgave i:
- Smil, imødekommenhed, sjove historier og nærvær med vores gæster
- Smil, imødekommenhed, sjove historier og nærvær med dine nye kolleger
- Arbejdsomhed, overskud og hurtige ben
- At blive en del af et godt kollegaskab! Vi går meget op i, at lykkes som et team og det forventer vi også, at du gør
- Har gode ideer og ønsker at udvikle restauranten i en positiv retning
Dine kvalifikationer:
- Har en faglig uddannelse indenfor faget, eller flere års erfaring fra lignende jobs
- Kan arbejde selvstændigt og gå foran og være et godt eksempel for dine kolleger
- Du er en teamplayer og kan finde ud af, at strukturere din arbejdsdag
- Har stor faglig stolthed og elsker at præsentere både mad og drikke for vores/dine gæster
Til gengæld tilbyder vi:
- Gode ansættelsesvilkår og arbejdstider
- Ordnede lønforhold efter kvalifikationer
- Et godt kollegialt samvær med glade og dygtige kolleger
- Mulighed for videreudvikling og indflydelse
Lyder det som lige præcis dig, så tøv ikke med at sende din ansøgning til info@juliette.dk eller kom forbi og sig hej på Jægergårdsgade 54.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt CV og vil kalde til samtaler hurtigst muligt.
De bedste hilsner
Teamet bag Brasserie Juliette